BRUGER DU DINE GEAR?

woman-bike1

Måden vi gør én ting på, gør vi typisk alting på – så hvordan bruger du dine gear?

Er du typen, der altid cykler i det højeste gear?

Rejser du dig blot op i sadlen, for at kunne give den ekstra gas, når du mærker modvind, eller det går op ad bakke?

Eller gearer du rent faktisk ned, når du mærker presset tage til, så det føles lettere at træde pedalerne rundt?

Det er både unødvendigt og hårdt ikke at bruge de gear, som du har mulighed for at justere på.

Og præcis sådan er det også i livet.

Rigtig mange af de mennesker der har en indre fighter gemt, vil altid føle det lettere at knokle sig igennem tilværelsen og træde hårdere i pedalerne, fremfor at geare ned når der er modvind.

Når alt kommer til alt, så kommer du i virkeligheden ikke meget hurtigere frem til målet ved at knokle.

Følelsen dertil har typisk været hård, og du har præsteret at bruge mange flere ressourcer, end du har haft til rådighed. Du er ofte forpustet og svedig, og kommer kun en lille smule før, end de folk, der har taget sig tiden til at bruge deres gear på vejen.

Her i Akademiet har vi selv været mestre i, at rejse os op på cyklen i allerhøjeste gear, når vi skulle op ad den stejle bakke, eller når vinden var ved at vælte os omkuld på cyklen.

Det var jo det, der føltes mest naturligt, lige indtil bevidstheden om, at cyklen rent faktisk har gear, der kan gøre cykelturen langt lettere, hvis de udnyttes på bedste No Stress vis, landede hos os.

Hvis du har en tendens til at knokle igennem på cyklen, når du møder modvind, gør du det typisk også andre steder i dit liv.

Knokler igennem, når du møder modstand i livet.

Så prøv at overvej, om ikke din cykeltur vil føles langt lettere, hvis du:

  1. 1-4gearer ned, når du møder modvind?
  2. gearer ned, når det går op ad bakke?
  3. kører langsommere, når der er stærkt trafikeret?
  4. tager dig en pause, hvis du bliver forpustet?
  5. kører hurtigt, når der er fri bane?
  6. er nærværende og nyder omgivelserne omkring dig, vinden i kinderne, fuglene der kvidrer, den blå himmel og solen, der skinner?

Prøv at øg din bevidsthed herpå og giv lidt fokus til at finde det ynglingsgear, der er det PERFEKTE gear for dig.

Uafhængig af hvad omgivelserne og normerne ellers indbyder til af regler for, hvor hurtigt du bør cykle for at følge med strømmen. Hav i stedet respekt for den fart du ønsker, men også respekt for din form og din følelse.

Pointen er, at det skal føles godt og let. Og når du forstår at bruge gearerne på din cykel på smarteste vis, uden at knokle dig igennem en eventuel modvind, så vil det ligeledes spejle sig positivt i andre områder af dit liv.

Fordi livet er helt lige sådan. Og det hele handler om balance. I perioder hvor du mærker modvind på din cykel, er det derfor alfa omega for din balance, at du gearer ned.

Vores spørgsmål til dig er, om du smartest muligt bruger dine gear i dit liv?

Del endelig i en kommentar herunder, hvilke tanker det sætter igang hos dig. Vi vil elske at høre fra dig.

 

Venligste hilsner

No Stress Akademiet

MY BODY IS MY BOSS – Nyt 8 ugers online forløb i maj-juni 2015

Gå bikinisæsonen i møde på No Stress vis. Sarabjörk går hele vejen med dig

Tilmeld dig HER & få nærmere besked, så snart vi afslører detaljerne.

HEADER1_MyBodyIsMyBoss

2 replies
  1. Lisbeth Ernstsen says:

    Jeg har altid kørt meget hurtigt på cykel, og er også slem til at køre i meget højt gear, i alle ting jeg gør, var været nede med stress nogle gange, jeg vil da helt klart se om jeg kan vænne mig til at være bevidst nær jeg cykler, og ikke altid at vælge at komme fra A til B hurtigst muligt, måske kunne det have en afsmittende virkning, på andre områder i mit liv……..
    Så tak for påmindelsen:-)
    Mvh Lisbeth

  2. sarabjork says:

    Kære Lisbeth

    Hvor er det dejligt at høre, du har følt dig inspireret.

    Og det er så rigtigt – måden vi gør én ting på, gør vi typisk alting på – så når du begynder at “geare” ned på din cykel, vil du helt sikkert også kunne mærke dette positivt i andre steder i dit liv.

    Bevidstheden er altid 80 % af at fjerne sig fra det, der ikke føles godt.

    Må du få en rigtig dejlig påske.

    Venligste hilsner
    No Stress Akademiet

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>