HVAD ER STRESS? – DE 4 FASER

Stress er i virkeligheden ikke stress, det er blot menneskeligt pres.

Derfor er stress helt biologisk, som vi alle oplever i højere eller mindre grad. Vi arbejder med stress i 4 faser.

Hvilket du kan læse en beskrivelse af her:

Stresset

Akut stress/Positiv stress (Fase 1)

Stress er en helt naturlig tilstand, der sker i kroppen, når sindet og psyken føler sig presset.

Dette pres mærker kroppen, og kroppen tolker tilstanden som værende en utryg situation, hvor der enten skal flygtes, eller kæmpes.

Kroppen er utrolig intelligent, og den skyder derfor en dosis adrenalin ud igennem systemet, hvilket bevirker, at vi som mennesker kan præstere mere, end vi normalt plejer, og følgevirkningerne dertil er øget puls, hjertebanken, øget svedproduktion, tømning af nyrer og tarme, samt stor effektivitet og skarpt overblik. Nogle oplever ligeledes ticks og/ eller rysten.

Denne akutte stress forefindes typisk i vores levetid, i situationer hvor vi arbejder tæt på deadlines, vi skal præstere med spotlight på os, vi skal klare mange ting på én gang, eller når vi føler, at vores tid er for knap, til de opgaver vi skal nå.

Denne akutte stress opstår hurtigt i kroppen, og forsvinder typisk også hurtigt igen.

Tilstande i kroppen som læner sig meget op af denne, er tilstande som nervøsitet samt begejstring, og når vi bliver sultne.

Fællesnævneren i ovenstående tilstande sammenlignet med den akutte stress er, at kroppen producerer stresshormonet kortisol, hvilket bevirker samme symptomer i kroppen.

Kroppen snakker lidt til dig her, og lader dig mærke, at du føler fare.

Symptomer:

Det er almindeligt med 5-8 akutte stressfølelser om dagen, og det foregår rent kropsligt med hjertebanken, uro i solar plexus, svedige hænder og urolighed i kroppen – også kaldet adrenalinkicket.

stressedModerat stress (Fase 2)

Når man har været for længe og for ofte i den akutte stress, så erstattes adrenalinet med stresshormonet kortisol.

Kortisol er super godt, da det er det stof, der sætter kroppen i stand til ikke bare at præstere mere end normalt, som adrenalin, men også i længere tid end normalt. Kortisolen er udholdenhedsstoffet, som kroppen skyder afsted, for at vi kan flygte fra den fare, kroppen fornemmer.

Billedlig talt svarer dette til, at vi er tilbage i ur-mennesketiden, løber fra en tiger, og kortisolen er den energiforøgning i kroppen, som gør, at vi kan fortsætte med at flygte i længere tid og hurtigere end normalt.

Stress er helt firkantet beskrevet en overlevelsesmekanisme, som vores intelligente krop skyder afsted, når den fornemmer fare.

Når den akutte stress har være for ofte, for længe og for meget i kroppen, så bliver kroppen ved med at producere kortisol, på det niveau kroppen føler nødvendigt.

Dette bevirker, at vi går fra at være stresset i akutte situationer til at være det moderat i stedet, hvilket skal forstås som værende både dag og nat.

Her begynder vores søvnkvalitet at dale, vi mærker en større grad af uro i kroppen, manglende overskud, irritation og kortere lunte.

Kvinder har lettere til tårer, og mænd bliver i denne moderate stressfase typisk mere indesluttet. Her bliver man også mere kritisk af sind, og det begynder at føles svært at være effektiv og se hoved og hale i sine opgaver.

Denne fase af moderat stress har man typisk ubevidst bevæget sig ind i, fordi man har udnyttet adrenalinbølgen, og derved arbejdet på presset deadlines, fordi man har mærket effektiviteten stige. Dette er blot sket for længe og for meget nu.

For meget arbejde, følelsen af for lidt tid, forkerte prioriteringer, og det at glemme at lytte til sine behov er også typiske faktorer, som rykker stressen fra fase 1 til fase 2.

Forandringer i sit liv har også stor påvirkning på stresstilstanden, da enhver forandring om den er positiv eller negativ, koster ressourcer på sin indre ressourcekonto i ren omstilling. Større forandringer mere end små.

Billedligt talt så sker disse kropslige symptomer på moderat stress, fordi at kroppen har pumpet adrenalin og kortisol afsted, så vi kan sætte i løb og derved flygte.

Vores hjerne bliver ekstra skarp, så vi hurtigt kan finde overblikket over, hvilken retning vi skal flygte hen med tigeren i hælene. Nu er denne skarphed erstattet af udholdenhed, og alle irrelevante evner begynder nu at sætte af.

Vi er i denne fase ikke længere skarp i overblikket, vi løber bare per automatik. Vi kigger efter huller i vejen i ren overlevelse, så vi ikke falder i dem, deraf det kritiske sind. Vi stoler ikke på, at vi kan sove, når det er nat, da vi føler os i konstant fare, da tigeren sikkert også sover tæt på. Så vi har svært ved at falde i søvn, vågner ved det mindste og har følelsen af at sove med et åbent øje.

Der er dog enkelte personer, der har så godt et sovehjerte, at de ikke mærker det på deres søvn. Men dette er sjældent.

Kroppen begynder altså at råbe lidt i denne fase.

Det der afgør, om man fortsætter til stressfase 3, eller får hevet sig selv i land igen her, er typisk, om man overhører sine kropslige signaler, eller hvis man skubbes af nyligt kommende forandringer.

Her skal man rigtig gerne stoppe op og finde ro, inden stressen bliver for alvorlig.

Symptomer:

Man oplever typisk ondt i hovedet, ondt i maven, let kvalme, sukkercravings og små forkølelses-symptomer. Denne fase kaldes projektfasen, som er okay i begrænsede perioder.

Det handler her om at mærke efter og fornemme sine behov: fx hvile, geare ned, mærke, lytte til sig selv og varetage sine basisbehov.

Ved dette fokus undgår vi at træde ind i mere alvorlig stress, nemlig fase 3.

Kronisk Stress (Fase 3)

stressDen kroniske stresstilstand også kategoriseret som fase 3 er den tilstand, hvor kroppen har løbet så længe, at den nu virkelig kæmper for at holde sig kørende.

Hastigheden er faldet drastisk, det begynder virkelig at blive hårdt, og kroppen begynder virkelig at give op. Her fungerer både krop og psyke rigtig dårligt.

Gamle skader og sygdomme dukker med stor sandsynlighed op igen. Her sker uforklarlige smerter i kroppen. Man har tendens til at være aggressiv i denne fase. Man føler sig typisk fuldstændig drænet og energiforladt.

Billedligt talt føler man sig slæbende.

Men da hjernen ved, at det er et spørgsmål om overlevelse, da kroppen stadig tror, tigeren er i hælene, så bliver hjernen ved med at sige, at vi bare lige løber til det næste træ, og til det næste træ derefter. Så er tigeren nok drejet af, og har fundet et nyt bytte.

Denne overlevelsesmekanisme fjerner virkelighedsbilledet og realiteten i denne kroniske stresstilstand, hvilket er det , der gør, at den sidste der aner, han/hun er stresset, er den stressramte selv. Fordi hjernen som et led i stress og overlevelse bilder den stressramte ind, at der bare skal løbes lidt længere, så bliver alt godt igen.

Her skal man stoppe op, hvis ikke man skal ende i et kropsligt og/eller psykisk sammenbrud.

Det kræver dog typisk udefrakommende hjælp at indse dette. Kroppen reagerer altså kraftigt her – den skriger til dig for at få din opmærksomhed og få dig til at stoppe op.

Symptomer:

Gamle skader og iboende sygdomme dukker med stor sandsynlighed op igen. Her sker uforklarlige smerter i kroppen, og man har tendens til at være lettere aggressiv og intolerant i denne fase.Man føler sig typisk fuldstændig drænet og energiforladt, og søvn er ofte et direkte problem her. Hukommelsen begynder at svigte, og overblikket ryger.

Her prøver kroppen typisk at ligge én ned med influenza, hold i nakken eller andet for at få en pause. Og i denne periode bliver man typisk også syg hver gang, man forsøger at holder ferie og rigtig fri.

Her skal man stoppe op, hvis ikke man skal ende i et kropsligt og/eller psykisk sammenbrud.

Det kræver dog typisk udefrakommende hjælp i denne fase at indse dette, da hjernen begynder at fjerne selvrealiteten, og køre i ”når bare lige”-mode i stedet.

Mange der har svært ved at spotte, hvor de er i de 4 faser, har svært ved at spotte det, fordi de befinder sig her.

Stresskollapset/Sammenbruddet (Fase 4)

Kroppen har nu præsteret over evne i ren overlevelse alt for længe og alt for meget.

Alle kræfter er brugt op, og her siger enten psyken eller kroppen fra – nogle gange begge.

Symptomer:

Her oplever man ofte besvimelse, opkast, hukommelsessvigt, udbrændthed, blodprop, hårtab eller værre sygdomme som tvinger en i knæ.

Når man når denne fase, er der ofte ingen anden udvej end sygemelding, tid og behandling.

Hvad er stress generelt?

Stress er en overlevelsesmekanisme, som er plantet i os for at sikre, at vi kan kæmpe eller flygte, når der er fare på færde.

Det er dog mest af alt et udtryk for, at vi ikke trives, og ikke lytter til det kropslige og psykiske behov vi har. Stress fungerer stort set ens i mennesker og dyr og hører derfor med til at være et levende væsen på denne planet.

Stress kommer ikke af hverken det vi gør, eller det vi ikke gør, men det kommer af den følelse vi har, omkring både det vi gør, og det vi ikke gør.

Stress og følelser hænger derfor fuldstændig sammen.

Forandringer er ligeledes en væsentlig faktor i stress, da enhver forandring vil rykke den pågældende frem i stressfaserne, medmindre man gearer ned, hvilket sjældent er tilfældet.

Derudover ses stress i højere grad stort set altid hos mennesker, der lever med følelsen af stort ansvar, kombineret med meget lille indflydelse. Denne kombination er utrolig drænende og meget stressende.

Det er en klokkeklar skrøne, at nogle typer ofte får mere stress end andre, da stress udelukkende er en overbelastning, og derfor kan ramme alle. Det ses bare oftest, at offerrolletypen smider håndklædet langt før fightertypen.

Derfor ses det ofte, at personer i sit netværk eller på sin arbejdsplads, som knækker med stress, er den mindst ventede af dem alle.

Man kan rykke fra fase 1 til fase 4 i hurtig fart, så altså på få måneder, såfremt man står i mange og store forandringer, kombineret med tunge følelser og psykisk press.

Man kan også rykke fra fase 1 til fase 4 over mange år med en lille øgning af presset konstant. Den sidstnævnte er den farligste, da der for alvor kan nåes at bygge sig sygdomme som kræft og andre virkelige alvorlige livsstilsygdomme op i kroppen. Dertil er det også denne glidende og langvarige overgang, der er utrolig svær at spotte for både den stressramte selv og de pårørende.

Fakta om stress

Undersøgelser viser, at ca. 10-12% af danmarks befolkning er kategoriseret alvorligt stressramte af deres læge. Altså fase 3 og fase 4 stress.
  • 1400 dør i gennemsnit af stress hvert år i Danmark.
  • Stress er hovedårsagen til hjerte/kar sygdomme i Danmark.
  • 35.000 danskere ligger i gennemsnit sygemeldt hver dag med stress.
  • Forskere spår, at stress i fremtiden vil være kilden til langt de fleste sygdomme.

Behandling af stress

Stress er en tilstand, som endnu ikke er kategoriseret som en sygdom i Danmark, og derfor er læger, psykologer og det øvrige sundhedsvæsen heller ikke klædt på til at tackle tilstanden i det omfang, der er nødvendigt.

Det er derfor altafgørende, at du går til en behandler, der er specialiseret i stress, ligegyldigt om du vælger en psykolog eller en stresskonsulent.

Det er katastrofalt for den stressramtes bedring, hvis man behandles af mennesker, der ikke har kompetencer inden for stress. Da stress er en tilstand, hvor man skal krisehåndteres med helt små skridt, med særlig viden til både kroppen og psyken i den tilstand den befinder sig i.

Det øjeblik nogle fejlagtigt coacher på en stressramt, vil den stressramte have følelsen af at brænde sammen oven i hovedet, og sygemeldingen forlænges massivt.

Er du i tvivl om, hvorvidt du har stress eller ej, så vil vi anbefale dig, at du går til et helbredstjek hos din læge, og derefter kontakter en ekspert indenfor feltet, som ved, hvordan din behandling skal foregå.

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere om dine muligheder her.

No stress yourself-3

 

Om nogle få dage starter vores 4 ugers No Stress Yourself online gruppeforløb, hvor du kan få de mest geniale værktøjer til at vende dit underskud til overskud, og blive den udgave af dig selv, du i længe har drømt om at være.

Er du klar til at opgradere dig selv og dit liv?

Så tilmeld dig nu sammen med alle os andre og læs nærmere om forløbet her.

2 replies
  1. Mikael Karlsson says:

    Hej!

    Rigtig god artikel der fint sætter stressfaser og begrebet “stress” i perspektiv.
    Det gir håb.
    Eventuelt kan i fortælle lidt om hvilke signaler der fortæller, at man langsomt er ved at vende tilbage til feks arbejde/studiet.

    God sommer ☀️

  2. sarabjork says:

    Kære Mikael.
    Tusind tak for din rosende kommentar.
    Det er en rigtig god ide du kommer med.
    Tak for den.
    Venligste Hilsner
    Sara Torvallbach / No Stress Akademiet

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>