SARABJÖRK FORTÆLLER – MIN ROLLE SOM UNDERVISER

Rollen som underviser har altid faldet mig så naturligt ind.

1Ikke på den der indøvede måde, som historielæren jeg husker, som for mange år tilbage have lært hans materiale, og beundringsværdigt huskede hvert årstal, og kedsommeligt kunne lire det samme af, år efter år.

Min naturlige måde at have været underviser på, ligger mere i, at jeg altid har delt ud, af det jeg har kunnet. Jeg elsker at hjælpe andre til at blive bedre, samtidig med at jeg har et falkeblik til, hvordan man gør.

Tilbage til folkeskolen

Tilbage til folkeskolen hvor jeg meget tidligt viste mine klassekammerater, hvordan det var lettest at hoppe i bue, hvordan man lærte at flyde i bassinet til svømning, hvordan man server ordenligt i volleyball, eller hvilke genveje jeg havde indset til at lære brøkregningen lettere.

Jeg lyder egentlig som et ret irriterende barn i mine egne øre, når jeg siger det her. Men jeg trøster mig med, at jeg kun sjældent har haft lært fra mig, uden der er blevet bedt om det. Af hvad jeg mindes i hvertfald…… haha.

På den måde har min lyst til at hjælpe andre til et højere niveau, indenfor det emne jeg nu engang selv mestrede, altid ligget mig naturligt for. Jeg kan faktisk ikke helt lade være.

Og det fulgte mig helt op til mit job som rådgiver i Nordea, hvor jeg havde taget mentorrollen til mig, en elev under vingen, og fik gjort mit til, at de kunne blive vanvittig skarpe, på det jeg kunne hjælpe dem med.

En effekt jeg altid synes at have set, når de havde vilje, lyst og gåpåmod. At de blev vanvittigt skarpe.

3Jeg tror på, at vi lærer, når vi er i øjenhøjde

Fremfor talt ned til.

Jeg tror på, at vi husker bedre, når vi får billeder og virkelighedens erfaringer sat i spil i undervisningen, fremfor blot den tunge og smarte teori med alle de store ord.

Jeg tror på, at vi lærer aller bedst, når vi har en lærer, der forstår at spotte, hvordan vores indlæring fungerer. Således at det føles okay at lære, på præcis den måde som vi gør det bedst. Og som føles bedst.

Jeg tror på, at vi skal have en naturlig lyst, ild og energi på emnerne – for at både underviser og eleverne ikke kører utrolig trætte igennem det.

Og jeg tror på, at et hold fyldt med vidensbegærlighed, lyst og mening for, hvorfor man sidder der, giver den gruppedynamik, som gør, at alle hjælper hinanden og lærer af hinanden igennem det. Som en klasse man ikke har lyst til, skal skilles igen.

Og det er noget af det, jeg faktisk finder virkelig smukt ved disse hold

Det netværk der bliver skabt af ligesindede og de unikke venskaber, hvor man støtter hinanden og føler samhørighed. Noget af det der er bevist at have allerstørst positive virkning på menneskets psyke og mentalitet, og omvendt også nedbrydende virkning hvis ikke det er. Følelsen af samhørighed. Og i denne verden fyldt med facader og præstationstress er det så let at føle ensomhed. Særligt efter sit knæk.

Noget i mig er altid spændt & “lidt” dødnervøs

Når jeg stiller mig klar til at være underviser igen.

Men det er spændt på den gode måde. På den måde hvor jeg fluks træder tilbage til mit skolebillede ude foran opgangen til mit barndomshjem, hvor jeg som 7 årig skal begynde første klasse, står med et begejstret og nervøst smil. Mangler en fortand og har min nye skoletaske spændt helt op i nakken. JEG VAR KLAR. Og det er på den måde spændt, jeg mærker det.

Men jeg mærker også altid, at det kræver noget af mig. Fordi som altid er det sådan at mange af os, ( afhængig af profil-typen), der skal holde et ligegyldigt oplæg på arbejdet, ikke er synderligt påvirket. Men når så vi skal holde tale for folk vi har kært, eller forsvare/redegøre et oplæg, som er sindssygt vigtigt for os. Der er vi sjældent upåvirket.

Og den selvsamme følelse træder jeg altid per automatik ind i, når jeg stiller mig klar til et nyt undervisningshold. Om det er på uddannelsen, et foredrag eller en workshop.

2Jeg mærker det vigtigt for mig at komme godt fra start. Jeg mærker det vigtigt, at jeg bliver forstået i min intention, og at mit publikum vil kunne lide mig. Fordi det er sindssyg sårbart at stå deroppe. På mål for sine budskaber. Og det er okay, at det er sådan. Vi skal blot lære at være med det og kunne håndtere os selv idet.

Scenen og spotlightet kan så let føles, som var man en hjort i lygte. Hvilket jo netop er derfor, så få tør stille sig derop.

Så disse følelser er jeg altid inde og mærke, eje og håndtere mig selv i, som en naturlig fase i at arbejde med noget jeg brænder for og turde stille mig på scenen og undervise i det.

Noget der er smadder-vigtigt at gøre, mener jeg. At lære at håndtere de naturlige mekanismer der sker i en. Forstå dem, og bruge dem til medvind og vinding, fremfor at lade sig bremse i frygt derpå. Fordi det føles farligt..

Og netop dette er ofte noget, vi virkelig har brug for at lære efter vores knæk. Da vores nervebaner er så ristede, at vi har enormt svært ved at udfordre ting, der føles farlige. Medmindre vi ukærligt og buldrende blot knokler os selv igennem det, uden at have os selv med..

Og det tror jeg i virkeligheden, er den rette definition på depression – Når vi er væk fra det, vores indre længes efter, og det vi kan mærke, der ville nære os at udleve. FORDI DET ER OGSÅ AT GØRE DET.

Intet menneske har nogensinde rykket sig uden at have følt sig set, hørt og forstået

Og jeg husker derfor selv, hvor forkert eller misforstået jeg har følt mig igennem min skolegang, når jeg har haft stillet spørgsmål, som læreren fandt diskussionslystent, og derfor svarede hårdt tilbage. Eller når jeg havde brug for at kigge ud af vinduet, mens jeg lyttede, fordi jeg var ved at være indtryksmæt. Hvilket blot resulterede i hårde bemærkninger om ikke at følge med.

I virkeligheden føler jeg nok, at jeg igennem min skolegang er blevet meget lidt mødt og forstået, i den jeg er, og i den måde min indlæring fungerer bedst på. Jeg har virkelig ikke følt mig set, hørt og forstået, kan jeg se i dag. Og det var en stor smerte for mig.

For når jeg stillede spørgsmål, var det for at forstå. Ikke for at udfordre det der var blevet sagt, med dommen som diskussionslysten til følge. Og når jeg kiggede ud af vinduet, var det netop for at kunne lytte fortsat, fremfor blot at stå helt af. Ikke fordi jeg kedede mig og ikke ville deltage.

Og vi mennesker hænger jo ofte sådan sammen, at når vi særligt i en tidlig alder ikke bliver set, hørt og forstået af de voksne autoriteter i vores liv, som den vi i virkeligheden er – ja så er resultatet så ofte, at vi faktisk heller ikke aner det selv, eller er i stand til at se, høre og forstå os selv, i den vi er. Og der begynder den sande smerte, for her bliver det umuligt at tilrettelægge de rammer, de relationer, de karrierevalg og generelt de omstændigheder som matcher os bedst. Som matcher, den vi er.

4I min undervisning

Går jeg derfor meget op i netop dette. At vi skal se, høre og forstå hinanden.

For når vi gør det. Der kan vi rykke os helt sindssygt, fordi der er tillid imellem os, men vigtigst af alt tillid til os selv. Og i det trygge miljø tør vores selvsaboterende mønstre ofte godt at pippe frem. De mønstre vi så tit har gemt bag facaden, og som ingen ved, der er. Ja ofte ved man knap selv, at de eksisterer derinde, og at de faktisk har diktaturlignende magt i hele vores system og måden vi indretter os i tilværelsen på.

Og der, lige der sker miraklerne

Hvor man ikke blot har lært, alt man skal vide om at navigere sig selv og andre udenom stress – men også alt man er klar til at vide om sig selv.

En tranformation så værdifuld at den er umulig at prissætte. Og en der gør, at fællesskabet i No stress mentor teamet er så vanvittigt stærkt. For de mennesker der har været med en på en så særlig rejse igennem sig selv. Som har rummet en igennem det. Har heppet på en, har trøstet, har støttet og har boostet. Ja de mennesker vil altid have en særlig plads i hjertet, selv frem i tid når det der er lært, er gjort til mestring.

Det her tror jeg på, er det, der virker

Det her hvor vi som undervisere deler ud på denne her måde. Deler råt og autentisk ud, i den vi er – i de oplevelser det hele har vækket i en – og taler til mennesker i øjenhøjde – med ucensureret adgang indtil den kanal man selv har lært tingene igennem. Gennem oplevelserne. Hvor de store ord og teorien igennem det bliver krymmel på kagen. Men ikke kagen i sig selv.

Og det er hele forskellen på, om vi bliver hørt, eller blot hørt på. Om vi bliver set, eller blot kigget på. Og om vi bliver forstået, eller misforstået.

Om vi kan dele ud derinde fra. Det er det, en mentor kan. Faktisk det en mentor mestrer at gøre.

At dele så rent ud af sig selv igennem rådgivningen til andre, at alt der bliver sagt, kan blive hørt. Det er det, der var forskellen på læreren, vis undervisning vi husker og kunne lære af. Og læreren man intet kunne lære fra, og hvis timer var så hårde at komme igennem.

Passion, lyst og viljen til at dele ud, fremfor blot at remse op.

“Den korteste afstand mellem to mennesker er så ofte bevist at være autencitet.

For der kan vi relatere os til hinanden.

Alle kan genkende det, der bliver sagt, i sig selv – når det der siges, kommer fra maven.”

Vi skal ikke kede os, mens vi lærer noget. Vi skal føles os opslugt!

Velkommen til No stress mentor uddannelsen.

Hvis du vil være med.

Kærligst
Sarabjörk

KLIK PÅ BILLEDET HER OG TILMELD DIG UDDANNELSEN!

Her hjælper vi dig uden om stress-12

Uddannelseskatalog

VIL DU LÆRE ALT DU SKAL VIDE, FOR AT KUNNE NAVIGERE DIG SELV OG ANDRE UDENOM STRESS?

Så starter hold 2015 på No stress mentor uddannelsen til foråret – og du kan tilmelde dig ventelisten til at få mere information her.

Vi vil elske at indvilge dig i alle hemmelighederne, og gøre dig skarp på at komme tilbage til livet. Noget vi selv har prøvet.

NYSGERRIG PÅ DE 4 STRESSFASER?

Hør Sarabjörk gratis forklare dig dem her.

Og du er også velkommen til at sende den til en ven, så vi får spredt det gode budskab.

VIL DU GERNE HAVE PERSONLIG HJÆLP & SPARRING TIL DIT NUVÆRENDE STÅSTED?

Så hjælper vi dig hjertens gerne videre med vores specialistviden.

Kontakt os her, og vi skal guide dig til din løsning.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>